Hair extensions

Flere og flere piger bruger i dag hair extensions. Nogle får påsat det ekstra hår for at få mere længde og andre for at få mere fylde. Der findes flere forskellige former og metoder indenfor extensions. Der er både perment extensions som er påsat med fletninger, tape eller mikro ringe og så er der klip extensions som man kan tage af og på som man har lyst til.

De fleste piger herhjemme får extensions med tape eller mikro ringe metoden. Jeg har selv prøvet begge metoder og foretrækker klart tape. Det er dog meget forskelligt fra person til person og ud fra hvilken type hår man har hvad der virker bedst.

Første gang jeg prøvede extensions fik jeg mikro ringe i. På det tidspunkt havde jeg hår til ca.5 cm under ørerne. Det var altså forholdsvis kort. Derudover er mit hår meget tyndt og glat typisk scandinavisk.

Mikro ringe fungerede slet ikke for mig. De faldt meget let ud og jeg kunne slet ikke arbejde med håret. Jeg tog det derfor ud efter kun 14 dage. Spild af penge eftersom jeg havde givet 2500 kr for håret.

Der gik efterfølgende en del år før jeg turde at forsøge mig med hair extensions igen. Da jeg kom til at arbejde med en hair extensionist en dag og hun gav mig et godt tilbud valgte jeg dog at forsøge igen.

Denne gang fik jeg metoden tape hvilket fungerede meget bedre for mit hår. Jeg har i dag, 17 mån. senere stadigvæk det samme hår i og får det af- og påsat hver 8. uge. Jeg er rigtig glad for det og kan slet ikke forestille mig ikke at have det i.

Jeg vil have en baby!

… jeg mangler bare lige manden først!
I en alder af 21 og snart bachelor i virksomhedskommunikation føler jeg mig klar til det næste skridt i mit liv. Men livet går ikke altid som man håber og ønsker. Det vil jeg i hvert fald gerne skrive under på. Jeg har altid ønsket mig en stor familie og drømmen har altid været at få mit første barn i en rigtig ung alder. For et par år siden var jeg overbevist om at jeg havde mit første barn i en alder af 21 … hvilket jeg er nu og jeg er ikke i et forhold… ergo ingen baby i den nærmeste fremtid.

Min egen mor var 16 år da hun fik mig, hvilket er rigtig tidligt..alt for tidligt. Men i dag er hun 38 år og er mor til 3. Mens mange af mine veninders forældre er 50+, har jeg en ung mor, som stadig lever livet. Det er ikke fordi jeg taler for at blive mor i en ekstremt ung alder, men jeg ser også bare rigtig mange muligheder ved at få sine børn tidligt, så man stadig har alderen med sig selvom de bliver ældre.

Selvom min mor har en stor indflydelse på den holdning jeg har, så hjælper det heller ikke at flere af mine veninder er gravide. Jeg sidder af og til hjælper dem med at bestille diverse baby udstyr hjem fra kataloger og bøger tidligere på året var vi på baby messe, hvilket hurtigt fik mine æggestokke til at danse. Derude fik vi et hav af babytøj kataloger og flyers som jeg stadig har liggende herhjemme.

Jeg har dog fundet mig i at min plan ikke blev som planlagt i stedet vil jeg glæde mig på mine to veninders vegne. Jeg glæder mig så meget til at se de to smukke guldklumper!

Global opvarming?

Der bliver nu igen varslet om snestorm i dag og i morgen! Hvornår stopper det!? Vi er i midten af marts måned. Det kan ikke passe at der skal blive ved med at være minusgrader og sne udenfor. Jeg mindes da ikke at vinteren plejer at fortsætte i så lang tid. Synes desværre vi ser en negativ udvikling med dårligere sommere og lægere vintere. Så er mit spørgsml bare: Hvor blev den globale opvarmning de alle sammen snakker om af!?

For min skyld må der gerne komme bare lidt af den. Jeg er helt klart mest til sommer, varme og sol. Hvis det var op til mig var der varmt hele året rundt. Det kan godt være hyggeligt og smukt med sne, men så kun i 14 dage omkring jul. Jeg er ikke til hue, vanter og varmt overtøj. Synes det er besværligt og man har ikke lyst til at være udenfor.

Der er meget mere man kan lave om sommeren når det er varmt. Bare det at gå en tur eller sidde udenfor og nyde solen er nok for mig. Når det er koldt og gråt har man mest af alt lyst til at sidde inde under dynen. Om sommeren kan man lave udendørsaktiviteter, tage på stranden, sidde på cafe nede ved åen, tage på picnic, spise is inde i byen osv osv. Ja jeg kunne blive ved.

Jeg er glad for at vi modtog et kampagne katalog fra Bravo Tours i sidste uge med en masse gode tilbud så jeg kunne få bestilt en dejlig ferie til min kæreste og jeg. Nu er der under en måned til at den forhåbeligt står på sol og sommer for vores vedkommende. Vi skal have taget en masse gode billeder til den fotobog jeg er ved at lave. Jeg kan næsten ikke vente til at ligge nede på stranden og bare slappe af og læse nogle gode bøger.