Jeg vil have en baby!

… jeg mangler bare lige manden først!
I en alder af 21 og snart bachelor i virksomhedskommunikation føler jeg mig klar til det næste skridt i mit liv. Men livet går ikke altid som man håber og ønsker. Det vil jeg i hvert fald gerne skrive under på. Jeg har altid ønsket mig en stor familie og drømmen har altid været at få mit første barn i en rigtig ung alder. For et par år siden var jeg overbevist om at jeg havde mit første barn i en alder af 21 … hvilket jeg er nu og jeg er ikke i et forhold… ergo ingen baby i den nærmeste fremtid.

Min egen mor var 16 år da hun fik mig, hvilket er rigtig tidligt..alt for tidligt. Men i dag er hun 38 år og er mor til 3. Mens mange af mine veninders forældre er 50+, har jeg en ung mor, som stadig lever livet. Det er ikke fordi jeg taler for at blive mor i en ekstremt ung alder, men jeg ser også bare rigtig mange muligheder ved at få sine børn tidligt, så man stadig har alderen med sig selvom de bliver ældre.

Selvom min mor har en stor indflydelse på den holdning jeg har, så hjælper det heller ikke at flere af mine veninder er gravide. Jeg sidder af og til hjælper dem med at bestille diverse baby udstyr hjem fra kataloger og bøger tidligere på året var vi på baby messe, hvilket hurtigt fik mine æggestokke til at danse. Derude fik vi et hav af babytøj kataloger og flyers som jeg stadig har liggende herhjemme.

Jeg har dog fundet mig i at min plan ikke blev som planlagt i stedet vil jeg glæde mig på mine to veninders vegne. Jeg glæder mig så meget til at se de to smukke guldklumper!