Hair extensions

Flere og flere piger bruger i dag hair extensions. Nogle får påsat det ekstra hår for at få mere længde og andre for at få mere fylde. Der findes flere forskellige former og metoder indenfor extensions. Der er både perment extensions som er påsat med fletninger, tape eller mikro ringe og så er der klip extensions som man kan tage af og på som man har lyst til.

De fleste piger herhjemme får extensions med tape eller mikro ringe metoden. Jeg har selv prøvet begge metoder og foretrækker klart tape. Det er dog meget forskelligt fra person til person og ud fra hvilken type hår man har hvad der virker bedst.

Første gang jeg prøvede extensions fik jeg mikro ringe i. På det tidspunkt havde jeg hår til ca.5 cm under ørerne. Det var altså forholdsvis kort. Derudover er mit hår meget tyndt og glat typisk scandinavisk.

Mikro ringe fungerede slet ikke for mig. De faldt meget let ud og jeg kunne slet ikke arbejde med håret. Jeg tog det derfor ud efter kun 14 dage. Spild af penge eftersom jeg havde givet 2500 kr for håret.

Der gik efterfølgende en del år før jeg turde at forsøge mig med hair extensions igen. Da jeg kom til at arbejde med en hair extensionist en dag og hun gav mig et godt tilbud valgte jeg dog at forsøge igen.

Denne gang fik jeg metoden tape hvilket fungerede meget bedre for mit hår. Jeg har i dag, 17 mån. senere stadigvæk det samme hår i og får det af- og påsat hver 8. uge. Jeg er rigtig glad for det og kan slet ikke forestille mig ikke at have det i.